haps!

Åh, mand… Det her mærkelige liv… Hva sætter du pris på? Hvis jeg må nævne nogen ting, i tilfældig rækkefølge, der gør mig ovenud glad er det:

-Lytte på mine venner og veninder, høre om små og store ting og tale om alt og intet.
-Lyn og torden, intet kan få mig til at føle mig så lille som det. Hvis man er tryg (gerne indenfor) er det helt vidunderligt.
-Grine med min kæreste og høre hans latter. Hvem kan helt ærligt stå for det, når ens udkårende er glad?
-Danse, helst med mine venner og veninder.
-Træer, planter. Yes I’m a treehugger.
-Diskutere nørdede ting med mine forældre. Historie, politik, indie film fra hele verden, karakter opbygning…
-Røre rundt i en kop varm chokolade, guilty pleasure! Ikke grundet cacaoen, men mælken. Lyder det lige så fint med soyamælk? Hmmm, det tjekker jeg lige!
-Fortabe mig i kunst. Bøger. film, musik, malerier…
-At rejse!!! det bedste high i verden.

ameliestuffshelike

Hvad er dine hverdags glæder?

 

   

Fredag, Blur edition

Så blev det fredag. pt i skrivende stund (torsdag aften, ellers er jeg til prøve på DirtyDancing!!) vides der intet om Storbritanien blir eller forlader EU. Uden at blive for politisk, vil jeg sige at hvis de blir, så mener jeg den her sang er helt på sin plads!
Den er fra de før omtalte elskede 90´ere og jeg havde et kæmpe crush på musik geniet Damon Albarn. Vi er begge født den 23. Marts, så mit pre pubertære hjerte tænkte at jeg forstod hans musik og tekster bedre end nogen anden. Det vil jeg nu ik påstå længere… Og tiltrods for den her sang er blevet misbrugt til alt for mange fodbold kampe, så se lige bort fra det og bare skru op… Hvis den her ikke kan sætte gang i din fredag, så er der intet der vil.

damon2

God weekend og glædelig headbanging til alle på CopenHell!

 

   

Fredag, Bowdashes edition

Måske har du allerede læst om den her single inde hos May aka den seje sydhavnsmor, men nu skriver jeg ihvertfald også lidt om den… Det er min veninde Linn og hendes Nana, der udgiver den her. Sammen hedder de Bowdashes og har gæste optrædener med på den her single der virkelig lover godt! Bla Steen Jørgensen, Jean von Barden, Stine Hjelm og Nick- fra Ulige Numre.

Det mørkt, frækt, noiset, tungt og super ørehængende!
Jeg er ret vild med den! Jeg har været total fan af Linn i mange år. Hun er en af de der mennesker der har en total ægte udstråling. Da hun og Nana havde deres gamle band, kom jeg og May altid og hujede af pigerne klappede til vores hænder gjorde ondt og skrålede med til vi blev hæse.
Er super stolt af de to seje piger!

SÅ kære venner, hermed serveret:

Et stks lyd til weekenden.

Enjoy. M.

   

Det sommer og det betyder Loppis!

Sidste weekend var jeg med en veninde på loppemarked, menlig Ritas Blå Lopper. Jeg krejlede mig til en del goooode ting, bla en Vanessa Bruno sweater, en Comme de Garcon t-shirt og et par Acne jeans der sidder perfekt! Derudover fandt jeg et halstørklæde, et par loafers og to basic t-shirts der næsten ikke havde været brugt. Alt sammen under 500. Til sammen. Jeps.

Jeg elsker genbrug. Det har jeg altid gjort. Jeg var en af de der flippede teenagere i 90’erne der hellere ville i UFF end Nice Girl (hvem husker btw den?).
Men det gir også god mening, at vidergive sit tøj der er brugbart- stadig.
Nu er loppemarkeder i dag lidt lækrere end de genbrugs bixer jeg husker, og der er mange muligheder. Der er mere der er i cirkulation og derfor kan man falde over lækre mærker der aldrig er blevet brugt. Næsten ihvertfald.

jeansacne

Jeg planlægger ihvertfald at stikke af igen, så snart jeg har en weekend fri. Hvis du allerede lige nu er inspireret vil jeg forslå dig at kigge på Fashion-Resales. De støtter ungdommens rødekors og jeg er så heldig at være en af ambassadørene.
Hvis du kan vente til weekenden så tjek hvornår Ritas blå eller andre loppemarkeder dukker op.
Happy hunting!

M.

Den gamle dame og gadefesten.

I København er vi snart igennem, denne sommers Distortion.

Jeg må indrømme jeg har en dybt had/kærligheds forhold til denne tilbagevendende gade festival… For er der noget jeg elsker så det en god fest -eller helt ærligt, et godt rave. Der er en ting jeg elsker højere og det er at rejse. Alle mennesker burde opleve begge dele i deres liv. En lang rejse og et ægte rave. For der er noget helt utroligt befriende ved at danse til man glemmer alting og musikken er vigtigere end om man er det rigtige sted eller har det rigtige tøj på… Og det kan festivaller!

Lave gode fester hvor man samles om kærligheden til musikken. Og stemningen kan løfte et tag.

Men det er som om at det er mere kærligheden til druk det gælder om, de sidste års Distortions… Eller måske er jeg bare blevet fandens gammel?

Vi har, hvis jeg må være ærlig, et dybt forkvaklet forhold til alkohol her i Norden. Vi kan kun danse, grine, flørte og være os selv, i weekenden, når vi er sprit stive. Det er sgu da mærkeligt! Det skal lige nævnes at jeg ikke har noget imod man får en lille skid på i ny og næ, men det bør være en sidegevinst, ved en god aften i godt selskab og ikke målet i sig selv?

Onsdag var jeg forbi et par timer hvor to af mine venner spillede (KentonSlashDemon) på Nørrebrogade. Da jeg ankom til Nørrebrogade, kildede det lidt i maven. Den velkendte festival stemning, sommer, musik og forventning. Jeg elsker det. Drengene spillede et super fedt set! Da de var færdige smuttede jeg hjem, da jeg skulle forberede mig til prøven i går torsdag. De 200 meter jeg skulle gå fra scenen hvor de spillede og til min fine cykel, så jeg- ikke overdrevet, 10-12 teenage piger rå ørle. Ned ad kælder trapper, i haver, ved opgange. Det jo ik sjovt for nogen! Hverken for ørleren, eller dem der ender med at træde i det… Og så kan man sige, ja, men “hvis du ik kan lide lugten i bageriet..”, henfør hvis man ikke kan lide lys, lyd og mange mennekser skal man sgu ikke bo i byen. Jeg er helt enig! Jeg elsker larmen i byen og neonlys overalt, det er ikke det, men Distortion var bare lidt sjovere, da det var mere hemmeligt. Det er blevet fuldkommen mainstream. Og måske derfor handler det om promiller fremfor rytmer?

Jeg tænker stadig på de tidlige Distortion gade fester i indre by. Jeg arbejde i Nag og vi lavede gade fester hver sommer. Det var SÅ sjovt! Men det handlede OGSÅ om musikken, menneskerne og byen -og kærligheden til de tre! Ikke kun kolde bajsere. Dem var der mange af, men det var ikke det eneste mål!

Jeg ser lidt Distortion som en god ven, jeg har kendt i mange år, men de sidste år er den her ven blevet extrem populær lidt for hurtigt. Og har nok glemt hvor det hele startede og sin jordforbindelse. Jeg tilgiver min ven fordi jeg ved at intentionerne stadigt er gode, men alle de her nye venner, ved det ikke og trækker min gamle ven i en mærkelig destruktiv retning.
Jeg ved ikke helt hva jeg ska gøre med min ven.

Hvem ved? måske er jeg bare blevet en gammel sur dame…nagdiso8

Distortion 08.

   

Honey- i’m home!

Jeps jeg er tilbage! Long time no… Ja, I forstår.

Jeg har været i Sverige i 3 måneder og optage en ny serie til tv3. Mere om både serie og Sverige senere! Først lidt om noget jeg ser meget frem til denne uge! Både torsdag og fredag aften har jeg æren af at spille 3 forestillinger, med 7 kollegaer som jeg respekterer for deres faglige dygtighed og elsker for de mennesker de er.  De sidste 2 års tid har jeg været en del af en lille teatertrup/improgruppe. Vi hedder FELT.

Vi består af:
Charlotte Munck, Laura Bach, Laura Drasbæk, Cyron Melville, Sebastian Jessen, Adam Brix og Johannes Nymark.
Og instrueres, eller nærmere holdes styr på af Sarah Kenter.

For vi blir faktisk slet ikke instrueret. Og den der “hatten rundt” association du måske får er også en mistolkning. Hvordan vi gør er så svært at forklare, så det næsten næsten lettere du kigger her.

Men det er det mest, intense, ærlige og modige jeg nogensinde har spillet. Hver gang er det nyt og vi skal være så koncentrerede, åbne og forbunde at det ikke kan sammenlignes med noget andet projekt jeg har været på. Eftersom vi laver en hel forestilling total improviseret, risikerer vi alt og når vi samles om en fortælling, vinder vi det hele. Er så glad over at være med. Hvis du vil ind og se os, spiller vi på teater øen under CPH-Stage og kigger også forbi Folketeatret. Find billetter via de link jeg har lagt ud. Glæder mig! og fedt at være tilbage her!

M.

FELT

De elskede 90’ere…

Så var der modeuge sidste uge… Jeg var heldig at være til 5 smukke shows, med hver sin stilart. Det show hvor jeg blev mest overrasket var LOVECHILD 1979, Anne-Dorthe Larsen har suget 90’erne til sig og spyttet dem ud, på en anden måde end vi har set før. For 10 år siden, før det blev hverdag kost med slum fester med afdankede eurodance musikere, holdt jeg på at 90’erne ville storme tilbage. Som hvert årti fra 1900 ind imellem stikker næsten frem. Og det er jo sket, Moonspoon Saloon lavede nogen mega svedige collaborations med buffalo for nogen år tilbage blandt andet. Men det LOVECHILD 1979 har lavet er en kollektion der er brugbar og minimal, men alligevel så 90’er venlig at jeg næsten fik tårer i øjenene. Med lyden af Garbage, Republica, Elastica og Hole renvaskede hun de gamle klicher om 90’erne og langede noget nyt over disken.

Men hvorfor er 90’erne så fine? Hvorfor dukker de op og gør os, nogen af os (ihvertfald), der var teenagere dengang lettere rørstrømske når vi ser tøj derfra eller P6 holder “P6 elsker Trip hop”?
Min teori: Fordi det var det sidste årti hvor vi var trygge. Den fagre ny verden havde endnu ikke helt banket på, mobilerne kunne sms’e og ringe op og kunne indeholde 130 navne. Nettet var noget man havde hørt om eller os var det noget en it nørd eller en der interrailede brugte. Og alle vidste hvem der var de gode og hvem der var de onde. Det var sort og hvidt, amerikanske film var cheesy men det var acceptabelt for sådan var det (om det er blevet bedre kan diskuteres inden for visse genrer!), computer spil var i bit og lignede ikke noget fra virkeligheden -og politikerne, var måske lidt til grin indimellem, men man stolede da nogenlunde på dem. Det var det sidste uskyldige årti, før verden blev nabo til sig selv med en skype forbindelse der kan forbinde folk fra hele verden på ingen tid…

Måske var det kun fordi jeg var barn og meget ung voksen? Der er intet nyt under solen om måske er der virkelig ikke sket en skid. Men det er som om den fælles bevidsthed er ændret.

Anyways, det er min tanke om hvorfor 90’erne vil dukke op i lang tid endnu! Jeg har det sååå fint med det!

lovechild